Coaching
Om coaching
Hvad er coaching?
Coaching er igennem det seneste årti blevet meget udbredt i Danmark og resten af verden. Og med god grund. Coaching er meget effektivt som kickstart og vedvarende udvikling af det enkelte menneske, både i relation til privat- og karrieremæssige udfordringer samt de valg der skal træffes i livet.
Coaching kan sidestilles med en professionel samtale, hvor coachen neutralt og ikke-rådgivende stiller åbne spørgsmål og leder dig til svar, beslutninger og ændringer.
Coaching anvendes bredt og hjælper i meget høj grad mennesker til udvikling.
Typisk foregår coaching 1:1, men kan også gennemføres som gruppecoaching, hvor en gruppe mennesker der f.eks. arbejder tæt sammen i det daglige, coaches samtidig.
Coaching kan være et effektivt redskab når du:
- Skal tage nogle vigtige beslutninger, f.eks. vedrørende karrierevej, uddannelse, privatliv, økonomi, helbred
- Står overfor mere overordnede forandringer personligt eller arbejdsrelateret
- Føler travlhed eller stress
- Vil motivere dig selv og/eller mennesker omkring dig
- Går med karriereovervejelser eller karriereskift
- Har oplevelsen af, at du sidder fast
- Føler, at du lever i mønstre eller rammer som du gerne vil ud af
- At du ikke helt har fundet din rette hylde i livet, enten personligt eller arbejdsrelateret
- Ikke synes, du udlever dit fulde potentiale eller får anerkendelse for din indsats
- Ændre vaner, som for eksempel rygestop, vægttab, dyrke motion
Coaching hjælper med at indfri dit fulde potentiale og udfordrer dine vaner og tænkning.
Coaching er ikke en mirakelpille som løser alle udfordringer i livet. Coaching er et ekstremt effektivt værktøj til selvudvikling, problemløsning og hjælp til at træffe beslutninger i livet. Coaching handler om inspiration og motivation.
Hvad opnår du ved coaching?
Evnen til at træffe én eller flere vigtige beslutninger
- Afklaring af private eller karrieremæssige forhold
- Afklaring af årsag til eventuel mistrivsel
- Boost af velbefinde i privatlivet
- Boost din karriere
Hvordan foregår coaching?
Coaching foregår typisk over 2-5 sessioner, i løbet af en kortere eller længere periode. Hver session varer typisk ca. én time, og kan foregå fysisk, virtuelt eller som telefonmøde.
I nogle tilfælde kan ét enkelt møde være nok til, at du oplever den nødvendige afklaring. I de fleste tilfælde er problemstillingen bearbejdet i løbet af 2-4 sessioner.
Dette drøfter naturligvis vi inden eller på første møde, og vi aftaler et udgangspunkt som løbende kan justeres.
Indledningsvis er det vigtigt at få afdækket de praktiske forhold, problemstillinger og omstændigheder samt dine forventninger til forløbet. Undervejs er åbenhed og ærlighed vigtig. Du har altid mulighed for at stille spørgsmål undervejs, ligesom løbende forventningsafstemning og vurdering af fremdrift er vigtig, både for dig og mig.
Jeg hjælper dig med at finde svar på de spørgsmål du har, og hjælper dig med at se situationer fra mere end ét perspektiv. For at kunne tage en velargumenteret beslutning er det vigtigt se flere sider af samme sag.
Det er vores fælles mål, at du finder løsningen på din udfordring, og at du på egen hånd kommer godt videre i livet.
Jeg har hjulpet mange med at se de muligheder, som de ikke selv kunne få øje på eller troede kunne lade sig gøre. Ofte er det meget lidt coaching der skal til for, at du vil være i stand til at træffe de vigtige valg som føles rigtigt, og som kan føre til radikalt positive ændringer i dit liv.
Hvad koster coaching?
Coaching koster 750,- pr. time. Der kan opnås rabat ved forløb. Dette aftales nærmere.
Den indledende dialog og drøftelse om problemstilling er naturligvis gratis.
Kontakt mig så vi kan tage en snak om hvorledes jeg kan hjælpe dig.
Jeg er uddannet Master Coach for mere end 10 år siden.
Jeg har coachet en lang rækker personer og hermed hjulpet dem videre igennem forskellige former for udfordringer og svære spørgsmål.
Endvidere har jeg før mit første lederjob, gennemgået en 2 årig lederuddannelse og har fungeret som leder i flere forskellige private og offentlige virksomheder.
Jeg har stor menneskelig indsigt og forstår de udfordringer der ofte er forbundet med at skulle navigere i en moderne hverdag.